Bette_Bornevenlig-Cafe_Carlsbergbyen_Kobenhavn_Andreas-Raun_017_low.jpg

Indretningen på Bette Café i Carlsberg Byen

Noget af det, vi får allerflest spørgsmål til, er indretningen på Bette Café. Læs med i vores guide, hvor vi deler farvekoder og brands på møbler og legetøj i vores café i Carlsberg Byen.

Bette_Bornevenlig-Cafe_Carlsbergbyen_Kobenhavn_Andreas-Raun_016_low.jpg

Farvekoder på vægge, lofter og karme

Farverne på vores vægge er en blanding af RAL- og NCS-farvesystemet. Vi har valgt at blande farver, der er forskellige, så vi får et legende udtryk.


Du kan gå til enhver farvehandler med vores farvekoder og få dem til at blande den rette nuance.

Væggene i caféen og i tumlerummet er malet i en støvet lyseblå farve. Farvekoden er NCS S1015 R80B i glans 5.

Lofter i caféen og i tumlerummet er malet i en brændt rød/terracotta-farve. Farvekoden er NCS S3050-Y80R i glans 1.

Karmene i caféen er malet i farven RAL 6025 - Farngrün. Glasdørene er fra Schüco.

Vægge og lofter i puslerummet er malet i en støvet lysegrøn farve. Farvekoden er NCS S3010 G70Y i glans 10.

Karme og døre i puslerummet er malet i en burgundy/mørkerød farve. Farvekoden hedder NCS S6030 R20B. Glasdørene er fra Schüco.

Bette_Bornevenlig-Cafe_Carlsbergbyen_Kobenhavn_Andreas-Raun_018_low.jpg

Gulve

I valget af vores forskellige gulve, har det være vigtigt for os at finde noget, der både er praktisk, pænt og rart at gå på med bare fødder og at kravle på for babyer.


Materialerne er derudover valgt efter, at vi på Bette Café har gulvvarme.

Gulvene i caféen er flydende egetræsgulve.

Gulve i puslerummet og på toiletter er terrazzofliser.

Gulvene i tumlerummet er linoleum i en støvet lysegrøn fra Forbo Marmoleum i farven Rosemary.

Møbler, indretning og legetøj

Det, der går igen er, at vi har mange danske virksomheder. Vi sætter pris på at samarbejde med virksomheder, der deler vores værdier, som er transparente og ærlige, og hvor vi kan følge produktionen.